Harrevig Volvo Træf ... lørdag den 9. juni 2007
Årets klubmæssige højdepunkt Harrevig Volvo Træf blev på godt vestjysk en pæn succes:
Godt 300 gæster fra hele landet besøgte pladsen og kiggede på de mere end 130 udstillede Volvo’er.
Vejret viste sig også fra sin mere end pæne side temperaturen rundede de 30 grader hen på dagen.
Dette gjorde, at træffet blev en temmelig varm fornøjelse
med stort salg af diverse væsker som kildevand, sodavand og fadøl!
Varmen gjorde dog ikke publikum mindre aktive der blev stemt på livet løs for at finde de flotteste Volvo’er i 8 kategorier, og der var gang i jagten på de 13 rigtige på tipskuponen.
Derudover tegnede børnene flittigt til tegnekonkurrencen og hoppede på hoppepuden trods de høje temperaturer.
Hvem der bare havde så meget energi!
Mange gæster deltog også i ”gæt hvor mange tændrør der er i flasken”-konkurrencen,
og enkelte trodsede varmen og deltog i gearkassekast-konkurrencen.
Ved halv fem-tiden blev det så tid til udnævnelse af de 8 pokalvindere
samt vinderen af ”Årets mest restaurerbare bil”.
2007-vinderne er:
P1800: Erhard Pedersen
PV 444/544: Thorne Jensen
Amazon: Lars Jensen
100-serien: Niels Kristian Jensen
200-serien: Kent Skousen
300/400-serien: Dan Søgaard Hansen
700/800/900-serien: Kjeld Larsen
S/V-serien: Per Nielsen
Mest restaurér-bare: Peter Skjødt igen!
Og så blev det tid til aftensmad og efterfølgende auktion og fest. Mere end 90 spisebilletter var blevet solgt.
I år havde vi fået en ny kok til at grille for os og det var bare en superlækker grill menu han diskede op med.
Og næsten ligeså vigtigt: maden var klar til det programsatte tidspunkt!
Efter en is til dessert var alle ladet op til den store auktion, hvor alskens sponsorgaver blev solgt til fordel for klubben alt lige fra sæsonkort til Jesperhus Blomsterpark til dunke med olie, gummistøvler og en sneslynge.
Auktionen var rigtig vellykket og dette kunne kun lade sig gøre ved hjælp af de mange gavmilde sponsorer.
En stor tak til dem. Og selvfølgelig også tak til de mange købere!
Og så gik startskuddet til en rigtig Volvo-fest med masser af øl, dans og musik og højt humør.
Festen fortsatte det meste af natten hvornår den lige helt præcis sluttede, lader vi stå hen i det uvisse… Men sjovt var det.
Næste morgen var der heldigvis nogen, som var morgenfriske nok til at sørge for morgenmad til de mange overnattende.
Og så var det om at få pakket ned og ryddet op.
Stor tak til de mange glade træfdeltagere!
KLIK HER for at se billeder fra træffet
> Gå til forrige side <
|